Ledere:
Vi har for nuværende ikke ledere til specialspejdergrenen.
Hvis du er interesseret, ring til Morten Skræ 30264840
Specialspejd er et særligt spejdertilbud til for børn og unge mellem 5 og 20 år med fysisk og psykisk handicap.
Vi starter op igen den 28. Marts kl 13-14:30
Specialspejd holdet er for de børn, som har brug for at aktiviteterne er tilpasset deres funktions niveau. Der er både plads til at få fyret noget krudt af og til at være mere stille og sanse naturen.
Barnet deltager sammen med en eller begge forældre eller en personlig hjælper. Det er barnet som bliver meldt ind, så det behøver ikke have den samme ledsager med hver gang. Familien har mulighed for at opbygge et netværk med andre forældre til handicappede børn.
efterårssæsonen er fra ca. 1. august til 1. november
forårssæsonen er fra ca 1. april til 1. juli
Fra 1. november til 1. april holder vi vinterpause.
Spejderlederne er bl.a. erfarne specaillærere og handicaphjælpere.
Vi laver bål, lære om naturen, sanser naturen, leger og meget andet. Omdrejningspunktet er friluftlivet. Vi er ude alle gange.
Det er muligt at komme rundt med kørestol.
Man kan evt. komme lidt før og tage sin madpakke med og lege på den store legeplads, som spejdergrunden ligger lige ved siden af.
En sæson koster 250,-kr
Spejdertørklæde kan købes til 110,- kr, Uniform er ikke nødvendigt, men den giver en god fællesskabs følelse
For yderlige info kontakt Rikke 31 72 81 84